Elvis is out

Så er det slut med snak ved busstoppestedet, kassedamer som kommenterer på ens indkøb og kolleger, der ikke fatter et ord af hvad man siger.
Vi er flyttet! Væk fra Nordjylland, betydeligt tættere på hovedstadens puls men til gengæld uden en jysk motorvejs mafia. Så IRMA, tempo og masser af armbevægelser, men også morgenkø, skeptiske naboer og pres på alle tidsplaner. Skønt :-)
Hermed lukkes denne blog også. Men bare rolig - blog-addicten fortsætter på
http://pauseknappen.blogspot.com
Enjoy!

Valg i Danmark

Det er aften-før-dagen i Danmark.
14 dages valgkamp. Spændende til tider, komisk meget af tiden, interessant og overraskende ind i mellem. Et studie i kommunikation, strategi og hvem-er-bedst-på-skærmen.
Men ind i mellem kan man godt trænge til at få det hele lidt på afstand. Som da P3 i dag mixede de forskellige politikeres udtalelse af en hr Ny Alliances fornavn til en Khader-jingle. Herligt.
Et andet gimlrende eksempel er http://radio.tv2.dk/article.php/id-9102334.html?ss
Børn har bare en bedre måde at formulere tingene på. Det kan godt være, man skal være forælder for rigtig at nyde dem, men jeg gjorde! Læs fx deres beskrivelse af selve valghandlingen.
For de mere intellektuelle er der http://pub.tv2.no/TV2/magasiner/riketsrost/
Se Helge Adam Møller miste fornemmelsen for hvad der er venstre og højre, Politikens chefredaktør med toupe og H.C. Andersens mening om valget.
Og så god valgdag i morgen.

Hvad alle kvinder bør gøre

For et par uger siden så jeg årets bedste tv-show. Udsøgte kjoler, fantastiske diamanter, perfekt makeup, fantasifulde frisurer og de bredeste røve, jeg længe har set.

Undskyld??? Skrev hun brede røve?

Mmm. Det gjorde jeg.

Ser I, tøser, jeg så Emmy awards. Med en meget stor prinsesse i maven er der ikke noget skønnere end at smæske sig i silke, satin, blonder og selvfølgelig diamanter. Det kan godt være, jeg har været med til flere baller end flertallet af Danmarks kvinder, men det har ikke ligefrem mættet min appetit på de store rober. Nærmest tværtimod - nu har jeg jo fået sans for det.

Normalt er Emmy-rewards, Oscar-uddelinger og lignende lidt af en sur-sød oplevelse. For ingen kjole uden dulle. Ingen perfekt skæring uden den perfekte barm inde bagved.

Som 17-årig kunne jeg måske være med i konkurrencen, forudsat at jeg holdt mig fra onsdags-kagen i kantinen og de to elefantstænger om eftermiddagen. Som 29-årig næsten nybagt moder er konkurrencen temmelig unfair. Heidi Klum gør den grusom. Uanset hvor mange undskyldninger, jeg kommer med - deres budget er et andet, de har en personlig træner, de bruger ikke tiden på andet - så er faktum at deres kroppe er guddommelige. Det er min ikke. Flad røv, slapt maveskind og et par bryster, som slet ikke kan holde noget oppe mere. Femmer i en tennissok, med andre ord.

Det fede med netop denne søndags kjole-savleri var, at det var en rendyrket sukkersød oplevelse. Først lagde jeg ikke mærke til det - nød bare kjolerne, diamanterne og de klistrede kommentarer fra den pinkklædte bøsse med sveskehåret. Derefter roste jeg mig selv, fordi jeg havde nået et nyt stadie i livet, hvor kvinderne ganske enkelt ikke så så guddommeligt smukke ud mere, fordi mit selvværd var blevet så godt. Dobbelt fornægtelse, med andre ord.

Den virkelige forklaring skal søges i teknikkens verden. Og nu skal I høre godt efter, kære damer. Find brugsforvirringen frem til fjernsynet og sæt jer rigtig, rigtig godt ind i fjernbetjeningen. Lokaliser så den knap, som styrer zoom-funktionen. Sæt fjernsynet på Cinerama og find så jeres yndlingsserie.

Det her er, hvad jeg så:

Katherine Heigl med røv! Kjolen er stadig fantastisk - nu ligner den ligefrem noget, jeg kan være i - diamanterne ser større ud, makeuppen er stadig god: Men hun ser menneskelig ud! Hoftemålet er normalt, kinderne som de skal være, overarmene har lige præcis det touch af mormor vi andre også har.
Så med fare for at lyde som en Always-reklame fra midt-halvfemserne: Jeg nød det. Nu får du chancen. Prøv det!