mandag den 12. november 2007

Valg i Danmark

Det er aften-før-dagen i Danmark.
14 dages valgkamp. Spændende til tider, komisk meget af tiden, interessant og overraskende ind i mellem. Et studie i kommunikation, strategi og hvem-er-bedst-på-skærmen.
Men ind i mellem kan man godt trænge til at få det hele lidt på afstand. Som da P3 i dag mixede de forskellige politikeres udtalelse af en hr Ny Alliances fornavn til en Khader-jingle. Herligt.
Et andet gimlrende eksempel er http://radio.tv2.dk/article.php/id-9102334.html?ss
Børn har bare en bedre måde at formulere tingene på. Det kan godt være, man skal være forælder for rigtig at nyde dem, men jeg gjorde! Læs fx deres beskrivelse af selve valghandlingen.
For de mere intellektuelle er der http://pub.tv2.no/TV2/magasiner/riketsrost/
Se Helge Adam Møller miste fornemmelsen for hvad der er venstre og højre, Politikens chefredaktør med toupe og H.C. Andersens mening om valget.
Og så god valgdag i morgen.

1 kommentar:

Fru Flindt Kreiner sagde ...

Åh, please, skriver du ikke snart noget nyt? Gerne om Sophie og jeres tur i Randers Regnskov. Og meget gerne med billeder!

Kram
Moster