Sjov i gaden

Jeg har lige lavet noget rigtig, rigtig sjovt.
Far skulle putte mig, ikke. Skifte til nattøj, børste mine to tænder (eeeelsker tandpasta), aftenflaske (alt for lidt far, jeg er jo blevet en stor pige). Synge lidt med de gamle, speedkravle rundt på gulvet og se, om jeg kunne nå at komme ud i trappeopgangen. Kunne jeg ikke - de er f***** så hurtige, de to. Må se om jeg ikke kan få dem til at tænke på noget andet. mens jeg sniger mig derud. Ku være man snart skulle vælte en vase igen. Eller måske hive stikket ud til fars harddisk?
Nå men, far går op for at putte mig. Inde på det fine værelse, som mor siger jeg skal bo på nu (whatever), med de gule gardiner. Jeg vil godt have nye gardiner, tak. Som passer til mig og ikke en tante på 80, ikke. Altså, der er ikke noget i vejen med at være 80, bare man har levet i 80 år først. Synes jeg. I det værelse står min nye seng, som mor og far har arbejdet LÆNGE på. Den er hvid, med sjove tremmer for og masser af plads. Det er pladsen, der er det bedste.
Når far putter mig, smutter jeg lynhurtigt om på maven. Som regel bliver han så overrasket at jeg kan nå at kravle hen i den ene ende af sengen og hive mig op i tremmerne, inden han får hevet mig ned og vendt mig igen. Den leg kan vi godt lege ret mange gange, inden far bliver irriteret. Men så bliver han også ret sur, den kære gamle mand. Fnis!
Så jeg ligger der og roder rundt og smider med sutten og pølsepuden som mor og far tror at sengen bliver mindre af og sparker dynen af og lusker bukserne af og åbner bleen og kaster suttekluden væk og går i bro og griner. Indtil en af dem som regel giver op og overlader mig til den anden. Så kan vi starte forfra, indtil de giver op og lader mig hygge mig som jeg selv vil. Og bare for at irritere dem rigtig meget lægger jeg mig artigt til at sove med det samme og lader som om jeg har været vildt træt hele tiden. Men det var jeg slet ikke, jeg ville bare lave sjov. Rulle, rulle rundt. Det kan jeg godt lide.
Noget andet jeg også kan lide - udover spinat, trappeopgangen og min fine gyngehest fra oldefar - er at stå op. Helt selv! Jeg er blevet rigtig god til at hive mig selv op ved skufferne i køkkenet og sofabordet. Hvis jeg selv skal sige det, altså. Sidste gang jeg gjorde det havde mor lige stillet tekopper og småkager på bordet, og så fik jeg haps fat i dem. Nøøøj I skulle have set deres ansigter! De kiggede på hinanden som; hvem skal nu gøre noget ved den ballade? og så grinede jeg bare og slap sofabordet. Bump ned på numsen. Det er nu praktisk med den ble. Den tager faldet, ikke?
Ellers hygger jeg mig bare med far. Mor er væk om dagen, men det har jeg vænnet mig til nu. Det er faktisk lidt rart, for så kan vi dobbelthygge om aftenen. Hun er lidt nussesyg, men det lader jeg hende være. Ellers bliver hun bare så pjevs om morgenen når hun har tørret hår. Sådan lidt klæbeagtig, ikke? Far er slet ikke så slem, selvom han også godt kan lide at give mig et knus og kalde mig Fars pige. Det eneste, der er mærkeligt med ham er, at han altid giver mig kjole på og at mit tøj aldrig passer sammen. Altså - hvem sætter en stribet lyserød trøje sammen med ternede grønne bukser? Godt man ikke har hår, han skal sætte også. Jeg ville slet ikke kunne vise mig udenfor! Tænk hvis Jakob og Rasmus så mig!?
Men ellers hygger vi. Desværre regner det ret meget, for da det var godt vejr fik jeg lov til at lege meget i badebassinet. Nu står det ude i køkkenet med nogle legeting i, og så leger jeg uden vand. Det er også ok, men ikke så sjovt som med vand. Ok, det er faktisk RET skægt hvis man sætter sig ved siden af bassinet med hænderne på kanten og så hopper op og ned. Boing boing boing. Pigs in space!
I næste uge siger mor og far at jeg må prøve en ny svømmehal. Det er et sted med en mærkelig mand i kjole (hvem har bildt ham ind at det skulle være moderne?) et stort sted der hedder Kirken. Mor har fundet en ny slags svømmedragt til mig, men den ser altså ikke så praktisk ud. Jeg tror, jeg vil sørge for at spilde lidt på den, så jeg kan få den badedragt på far har købt til mig. Der er sådan nogle fine heste i forskellige farver på, som passer meget godt til mine øjne. Hvidt klæder mig ikke, synes jeg. Men det er måske fordi det sjældent er hvidt særlig længe?
Bagefter skal vi spise frokost. Enten tror mor at jeg er blevet grovæder af at være sammen med far, eller også kommer der nogle og hilser på. Mor snakker i hvert fald med far om nogle kilo af det her og mange flasker af det der. Det lyder sådan ok, synes jeg. Især flaskerne. Skal vi måske have det der champagne-noget?
Jeg håber, det er moster som kommer. Sammen med ham den sjove Futte med den røde trøje. Eller måske onkel Mads. Så kan vi gå en tur i bæreselen. Helle for at blive båret!
Måske kommer bedstemor og bedstefar. Det kunne jeg godt tænke mig. Så skal de se hvor stor jeg er blevet. Sååå stor. De har heller ikke set mine fine tænder. He. Jeg tror, jeg bider bedstefar i fingeren. Det ku være sjov!
Eller også kommer min kæreste! Alexander med de bløde lår og det fine smil. Han er SÅ lækker, kan jeg godt fortælle. Sig ikke noget til far, han himler bare op om hegn og geværer og stuearrest i 23 år. Det gider jeg altså ikke.
Champagne. Uhm. Og Alexander. Jeg skal vist rydde op på mit værelse.
Moooooaaaaaaaaaarrrrrrr. Faaaaaaaaaaaaaaarrrrrrrrrrrrr. Gider I hjælpe?

Sommar, sommar o sol

I Fårup sommerland med far og mor. Karusellen skal prøves - og den var da lidt skæg. Sophie lever dog op til familievalgsproget: Fart og spænding!

På terassen i sommervarmen. Sophie kravler nu med god fart og nogenlunde elegance. Hun har fx nogle smarte tricks til at komme over dørtrin - her bruger hun sit "Madonna-move"!

Fars pige!

...og mors. :-)

Også fra Fårup sommerland. Hurlumhejhuset var simpelthen det skæggeste. Sophie kluklo en halv time i træk af sit eget spejlbillede. Hun så også ret skæg ud!

Keeedeligt far. Hurtigere!

Charmetrolden lusker rundt ved badebassinet. Det er meget fascinerende, især når man kan hænge så meget på kanten at vandet vælter ud...

I zoologisk have. De fleste dyr var enten for gemt eller for kamoufleret til at Sophie spottede dem. Men elefanter! De er ikke sådan lige til at overse.

Koldskål på terassen. Uhm!

Kammerjunkere må der også til. De ellers sukkerforskrækkede forældre gav sig. Og prinsessen nød det.

I badekarret. Fedt at man må plaske max uden at nogen brokker sig (og at vi slipper for at tørre op).

Kedeligt

Det er ikke godt. Slet, slet ikke godt.
Jeg er som en Samson uden håret. Akilles med snævre støvler. Hannibal til fods.
Det er mine blogs, jeg taler om. Siden vi gik over til version 2.0, Maren H vej 12, er vi gået fra ok-interessant-periodevis-sjovt til drønende-kedeligt-husmor-i-Aalborg. Hvad sker der?
Er mit liv kedeligt?
Ja, lidt. Men det var det sgu også meget af tiden i Oostende. Jeg mener; der er grænser for variationen, når man er på barsel. Skal det være kartoffelmos naturel eller karry i dag? Skider hun før eller efter formiddagskaffen? Hvor skal vi gå hen og handle i eftermiddag?
Så jeg har lavet en grundig analyse. Opstillet forskelle og ligheder mellem før og nu. Og kommet frem til rystende resultater.

Jeg mangler chokolade.

Det er det, der gør det sjovt. At skrive og at læse.

Jeg må ha noget chokolade.

Arbejd, arbejd

Jeg har sgu været på arbejde. En hel dag. Og solen skinnede selvfølgelig. Men det var faktisk ok alligevel?!
9 måneders dejlig barsel med en skøn unge sluttede altså klokken 08:04 i morges. Da bippede jeg mig ind på ETIs præmisser, smart påklædt (sådan da) med (nogenlunde) matchende neglelak og (vistnok) nysat hår. Ikke nyklippet, men for en gangs skyld tørret i ordentlig tid med snask i. Så jeg var klar.
Det var de heldigvis også. Så klar som man nu kan være til Tornadoen Thye, der med sædvanlig "elegance" fik domineret morgenmaden i sin nye afdeling HR. De er søde, meget vittige og med en helt, helt anden omgangstone. 12 points herfra. Så jeg har tilbragt dagen med sladder, opdateringer, diskussioner, arbejdsoverdragelse og masser af køligt kildevand fra automaterne. Ved ikke hvor godt det er for tænderne (kulsyre) men f*** hvor er det godt når det er varmt.
Har jeg glemt at fortælle jeg har fået eget kontor? Med 3 (tre) vinduer? Det er åbenbart noget folk går op i, det med vinduer. Især hvis lokalet ligger på 1. sal. Ok, jeg har da også et vindue mere end min tidligere chef. Så måske skal man gå op i det.
Hvorfor har de mon sat mig alene? For min skyld? For de andres? Eller var det bare der, der var plads? Hmmm. Men JEG nyder det. Kan selv sætte lydniveauet, temperaturen og vægdekorationen. Plus at jeg kan pille bussemænd i arbejdstiden hvis jeg føler for det. Ikke at jeg gør det normalt, men man ved jo aldrig.
Imens mor var på arbejde og ikke pillede bussemænd hyggede farmand og Sophie sig. Andreas konkluderede straks ved hjemkomsten at man "har da oceaner af tid, når man er på barsel", men havde da hverken købt ind, ryddet op eller vasket i løbet af dagen. Ok, der var lagt tøj sammen, så jeg klager absolut ikke. Målet er absolut at Sophie og Andreas hygger sig, og dét havde de. Mine to yndlingsvæsner havde tilbragt dagen på vores nye insted, Espresso House i Aalborg. Sophie iført en fiks lille sømands/soldragt i rød/hvide striber, masser af solcreme og hat, farmand i shorts og et af hans utallige solbriller. Sådan havde de shoppet sig igennem Aalborgs gader og som sagt "gjort cafeerne". Jeg kan lige se de sukkende kvinder for mig. Der har været utallige slimspor i gaderne.
Sophie spillede i øvrigt noget så kostbar da jeg kom hjem. Smilede stort til mig, men tog sig så i det og lod absolut som om jeg var luft. Da jeg tog hende op, drejede hun hele tiden hovedet demonstrativt væk. La la la la, mor er her ikke. Hun tøede nu snart op, og mor var snart en af de bedste i verden. Det er kun godt - vi var trods alt to om at lave hende! :-)
Vi har i øvrigt fået luksus-vuggestuepladsen til hende. Børnehuset Tiziana siger ja tak og velkommen til prinsessen 6. august, og det er virkelig et fedt sted. Vi var forbi forleden, Sophie charmede som altid mens vi andre inspicerede. Alt til UG, overskudsagtige pædagoger og masser af plads. Nu mangler de nybagte forældre så bare at finde en løsning på du-bringer-jeg-henter-problemet. Jeg piller allerede nu nervøst ved perlekæden, for er man monstro en dårlig mor fordi ens datter er længe i institution hver dag? Bliver man en bedre mor hvis man henter hende en halv time tidligere? Eller hvad? Hvis hun nu er glad for at være der? Skal jeg gå ned i tid for at få tingene til at hænge sammen (i en periode) - selvom jeg ikke selv ville være glad for det? Er en god mor en tilstedeværende mor eller en glad mor?
Et eller andet sted kender jeg svaret. Men måske behøver jeg slet ikke sige det højt, for det skal nok løse sig. It's a miracle.

Ha! Alle disse mange tanker har efterhånden lavet et garnnøgle af løse ender, som nu fint triller hen ad mit mentale, blankpolerede gulv. Ud falder en fin lille tråd, som handler om Sophie. Jeg har nemlig glemt at fortælle dagens virkelige overraskelse [trummevirvel]: Sophie har fået sin første tand! Altså, foreløbig er den bare en lille, spids række i undermunden, men de er brudt igennem. På vej fremad, opad, til et brugbart tandsæt formentlig og forhåbentlig til stor glæde for damen. Tænk bare at kunne gnave sin første gulerod!
Prinsessen er også begyndt at pludre rigtigt. Sundhedsplejersken spurgte os i mandags, om hun var begyndt? Nej nej, svarede forældrene. Masser af larm, men ingen ga ga gu gu. Det gør hun nu. Hun har sin egen plan, den kære. Snakker som en sindssyg, kravler fremad udelukkende når der virkelig er noget, der lokker - og spiser som en sømand. Meget, svinende og gerne med sovs på. Fars pige.

Specs pt er i øvrigt:
8600 kilo - øh, 8,6 kilo, hun er ikke nogen elefant
75 cm lang
44 cm hovedomfang

Alleeexaaaandeeer (II)

Jeg keder mig.
Mor er hjemme.
Far er hjemme.
Jeg keder mig.
Onkel tager hjem i morgen.
Så kommer jeg virkelig til at kede mig.
De drikker kaffe. Snakker hus. Laver selvangivelsesskattekortsangivelse. Drikker te. Snakker i telefon. Går ture. Roder i haven. Drikker saft. Leger lidt med mig. Siger jeg er forkølet og giver mig væmmelig ting i næsen som svier.
Det er kedeligt at have både mor og far hjemme.
Jeg glæder mig til far og jeg skal hygge.
Alexander? Kommer du ikke og hygger med mig?
Du er sjov. Jeg savner dig. Og du gider i hvert fald godt lege med mig. Jeg gir en omgang kartoffelmos. Hvis man kunne få de gamle i sving.
Please?

Pics fra de seneste uger

Sophie og Alexander med deres fædre. Sjovt nok er fædrene ikke så interessante at fotografere mere! Men er de ikke søde? Og se hvor kærligt de holder om hinanden. Love is in the air...
Søde Wlliam sover trygt. Små bitte hænder og alt for stort tøj. 8 måneder senere vælter de rundt på gulvet, støjer så man skal have høreværn og moser mad med deres buttede hænder. Dejligt ikke?
Prinsessen har da stil! Hvem sagde Grace Kelly?
Sophie og onkel Mads på aftentur. Vejret var blødt og blidt, og vi nød vist alle tre den daglige aftentur. Kom snart igen, onkel M! Så griller vi pølser, lover Sophie.
Sophie og Savannah på mor Lises arm. Lise er med i min mødregruppe, Savannah er en uge yngre end Sophie. De to har altid lignet hinanden meget (bortset fra at Sophie vokser ekstremt hurtigt), med mange sjove forveklinger til følge. De lyder så ens at vi i begyndelsen prompte reagerede hver gang den andens barn sagde et kvæk. Nu reagerer ingen af os så på vores børns lyde... Godt der er andre med i gruppen!Elskede mormor og Sophie på vej til at lave spilopper i Havnø.
Høj på mormors brune sovs (jep, rigtig mormor-mad) underholder en tilsvinet prinsesse ved middagen. Der er vist langt til den royale etikette!

Den ultimative barselstur

Det er helt galt, det her. Jeg har haft godt og vel 9 måneders barsel, som har været fantastisk dejlige. Skønne Sophie, som har underholdt og udfordret mig på alle måder. Men alligevel en fornemmelse af, at barslen ikke var helt som jeg havde forestillet mig den. For hey - trods en gudeskøn datter syntes jeg alligevel ikke, at barselslivet måtte vare for evigt.
Indtil vores Malmø-tur! Hvis alle barselsdage var som disse tre, jamen så skulle jeg have en 12-14 unger. For det var fantastiske dage!

Onsdag eftermiddag tog vi direkte fra babysvømning til færgen i Ebeltoft. Sophie var udmattet efter de våde øvelser (heriblandt dyk fra madras!), så hun sov hele vejen. Vågnede i færgekøen, smilede til sin mor og gik så i gang med en anden slags øvelser. Den slags som indbefatter fugtige øjne og en mørklilla plet i panden - og en herlig duft spredte sig i bilen. Nå ja, timingen kunne jo ikke være bedre. Så sejlturen blev til bleskift og en af Sophies nye yndlingsretter, tortellini med grøntsagssugo plus en hurtig tur ud i blæst og solskin for at se efter måger. Så drønede vi mod Malmö, prinsessen sang først for sin mor og sov derefter igen eksemplarisk. Jeg må være kedeligt selskab.
Vi tog fusen på familien Wåhlin med ankomst allerede halv syv, hvor Erik var i færd med at luge ukrudt og Christine lugede Alexander. De smed dog gladeligt ukrudt og bleer til side for at hilse hjerteligt på os. Alexander lever stadig op til sit navn, en dejlig stor og skøn unge med meget appetitlige kinder. Haps haps. Alexander er en moderne, metroseksuel mand med kontakt til sine følelser og en lidt anderledes scoreteknik. Men den virker! Sophies slumrende moderhjerte blev snart vakt af hans bævende underlæbe, stjålne øjenkast og sitrende bevægelser. Hun kastede sig ud i en klar Heathcliff-omfavnelse, som desværre blev misforstået. Alexander fik sit første kradsemærke ved øjet, som hans forældre heldigvis ikke tog så tungt. Det gav ham da også lidt ekstra edge, lidt mere macho-power.

Alexander og Sophie hyggede sig snart med hinanden. Ikke altid lige kærligt, mere en Burton & Taylorsk romance. Snuppede hinandens legetøj, viste deres tricks frem og snakkede lystigt. Dét gjorde mødrene også, længe og intenst. Tror ikke vi kom i seng før midnat en eneste aften, men det gjorde vist ikke så meget. Havde lidt dårlig samvittighed - jeg ammer jo ikke om natten længere - men Christine virkede som om hun fik ekstra energi af vores veninde-mødre-gruppe-dage. Jeg gjorde i hvert fald!
Og så har Christine generelt ret meget energi. Eller også har hun fundet ud af hvordan man kan loope døgnets 24 timer til 30 timer. Hendes hjem var som altid pletfrit, badeværelset ser stadig ud som om det er nybygget, køleskabet var pakket med lækkerier og menuen klar for alle tre dage - både til os og Sophie. Prinsessen har ikke været den samme siden; nu har hun virkelig tillagt sig prinsesse-manerer! Men hvordan kan man andet, når man konstant bliver underholdt med svenske børnesange, får skiftet ble på luksusmanér, får serveret lækre, nylavede retter og tilmed har Alexander ved sin side? Nøgen!?
Sophies mor har nu også svært ved at vænne sig til det pludselige fald i service. For udover at sørge for lækker mad, fantastisk selskab og fuld service til mit barn, syntes Christine også at hun skulle sørge for at jeg var i perfekt balance og fuldkommen afslappet efter mit ophold. Så min fantastiske veninde havde bestilt massage! Hvad siger man til sådan noget!? Hun er simpelthen for dejlig. Den perfekte værtinde og veninde.

Torsdag tog vi derfor på shoppingtur til Malmö. Mødtes med Caroline og hendes dreng Tim, som jeg ikke har set i 1½ år - siden brylluppet. Caroline og Fredrik flyttede til Schweitz lige efter brylluppet, fik Tim og er nu flyttet tilbage til Sverige. Det blev et glædeligt gensyn, og meget absurd. Sidst vi tre var sammen var jeg inført en stor flødeskumskjole, vi var vistnok igang med vores karrierer og himmelsk lækre (syntes vi selv). Nu sad vi som mødre med uglet hår og plettet tøj, men tre guddommelige børn. Og helt andre prioriteter. Mærkeligt, men ok.
(Kaffen blev i øvrigt indtaget på Espresso House, hvor man kan få kaffe latte med sojamælk. Nice...)
Så blev jeg masseret efter alle kunstens regler i en lille malmösk salon mens guldklumperne sov. Det burde være forundt alle småbørnsmødre; sådan en tur gør virkelig noget ved mit-barn-vejer-for-meget-og-jeg-løfter-forkert-myoserne. Tror nok jeg snorkede lidt? Vågnede i hvert fald op med et meget yndigt toiletbrætsmærke i mit ansigt, som først fortog sig efter en halv times tid. Heldigvis er der et filter, når man går rundt med klapvogn - folk ser ikke rigtig på personen. Allerhøjst ser de verdens bedste accessory: Sophie-ducks.
Dernæst råshoppede vi igen, denne gang i en af Malmös store børneforretninger, der havde udsalg. Forestil jer to småbørnsmødre powertalke om barnestole, legetøj, sutteflasker og hagesmække. Mens Sophie synger og Alexander grugler (sådan lyder han!). Vi var et dansk inferno uden lige, men svenskerne må vel vænne sig. Eller overgive sig.
Fredag lavede vi ikke rigtig noget. Altså, det gjorde vi, men det kan vist bedst betegnes som hygge. Barselshygge. Andre barselstøser ved hvad jeg snakker om. I andre - det er altså for besværligt at forklare. Man laver en hel masse og ingenting. Vasker tøj, støvsuger, leger med børnene, snakker, køber ind, glemmer 117 ting og husker 12 andre. Alt imens tiden går alt, alt for hurtigt.
Om aftenen var det mere voksenhygge. Andreas kom endelig hjem fra sejlads, landede i København og tog toget over sundet. Vi puttede ungerne og frådsede i rejegilde mens vi snakkede job, hus, børn og fremtid. Grinede og forsøgte at være lidt voksen-seriøse. Hvilket sjældent varer særligt længe i deres muntre selskab. Manglede dog den sædvanlige karaoke-optræden fra Christine, men vi havde også sunget børnesange hele eftermiddagen. Där kommer mamma, nu löser hon biljett. Nu stiger hon på, så tåget kan gå...

Lørdag og søndag var powerdage. Frokost hos Nanna med vidunderet Fredrik - han er dejlig - lynvisit hos Bindslev med tvillingerne og en højgravid Marianne og så op til bedsterne, hvor Christoffer og Imke også var på besøg. Som altid god mad og god snak, men Sophie var desværre blevet forkølet og var derfor ret pjevset. Hun blev puttet tidligt, og så blev det en aften som i gamle dage. Dejligt for os, men synd for Mie og Ole som sikkert havde glædet sig til at hygge lidt mere med Sophie.
Søndag var hun rigtig skidt, så jeg efterlod hendes hos den bekymrede far og kørte alene på barselsbesøg hos Charlotte og Jakob. Lille William var megalækker og meget, meget lille! Pludselig sagde jeg som alle andre mødre; tænk at Sophie engang var så lille. Det går stærkt.
Efter lidt babynus kørte jeg videre og hentede fødselaren, 79-årige morfar Egon. Han var i hopla og underholdt hele vejen til Gilleleje; om arbejdet på plejehjemmet, kirken, min kørsel og livet i al almindelighed. Herligt og meget morfar-agtigt.
Sophie var stadig meget sølle, så frokosten blev igen indtaget af lutter voksne. Hun var dog kæk nok til at følge med på vores gåtur langs vandet, og et par måger senere var hun helt ovenpå igen. Effekten holdt ikke så længe, men nok til at fødselaren fik smurt sit gamle hjerte med oldebørns-guf.
Søndag kørte vi hjemad. Småforkølede alle tre, med stor appetit på hjemlige dyner og rolige omgivelser. Mads ventede hjemme med aftensmaden næsten parat, og så blev det det tidlig puttetid igen for Sophie.

Den sidste uges tid har vi haltet lidt. Hygget, javist, men på halv kraft. Man skulle tro to forældre på barsel i det mindste kunne nå dobbelt så meget som én, men vi har snarere været dobbelt så ineffektive. Vasketøjet hober sig op, listen med "Do now" vokser og vokser, Sophie får sjældent mad til tiden - men jeg tror, hun nyder det alligevel. Falder udmattet og glad i seng om aftenen, med kaninen skruet ind til kinden og et saligt suk. Hendes forældre ligeså. Kaninen undtaget. Men vi har jo hinanden.