Arbejd, arbejd

Jeg har sgu været på arbejde. En hel dag. Og solen skinnede selvfølgelig. Men det var faktisk ok alligevel?!
9 måneders dejlig barsel med en skøn unge sluttede altså klokken 08:04 i morges. Da bippede jeg mig ind på ETIs præmisser, smart påklædt (sådan da) med (nogenlunde) matchende neglelak og (vistnok) nysat hår. Ikke nyklippet, men for en gangs skyld tørret i ordentlig tid med snask i. Så jeg var klar.
Det var de heldigvis også. Så klar som man nu kan være til Tornadoen Thye, der med sædvanlig "elegance" fik domineret morgenmaden i sin nye afdeling HR. De er søde, meget vittige og med en helt, helt anden omgangstone. 12 points herfra. Så jeg har tilbragt dagen med sladder, opdateringer, diskussioner, arbejdsoverdragelse og masser af køligt kildevand fra automaterne. Ved ikke hvor godt det er for tænderne (kulsyre) men f*** hvor er det godt når det er varmt.
Har jeg glemt at fortælle jeg har fået eget kontor? Med 3 (tre) vinduer? Det er åbenbart noget folk går op i, det med vinduer. Især hvis lokalet ligger på 1. sal. Ok, jeg har da også et vindue mere end min tidligere chef. Så måske skal man gå op i det.
Hvorfor har de mon sat mig alene? For min skyld? For de andres? Eller var det bare der, der var plads? Hmmm. Men JEG nyder det. Kan selv sætte lydniveauet, temperaturen og vægdekorationen. Plus at jeg kan pille bussemænd i arbejdstiden hvis jeg føler for det. Ikke at jeg gør det normalt, men man ved jo aldrig.
Imens mor var på arbejde og ikke pillede bussemænd hyggede farmand og Sophie sig. Andreas konkluderede straks ved hjemkomsten at man "har da oceaner af tid, når man er på barsel", men havde da hverken købt ind, ryddet op eller vasket i løbet af dagen. Ok, der var lagt tøj sammen, så jeg klager absolut ikke. Målet er absolut at Sophie og Andreas hygger sig, og dét havde de. Mine to yndlingsvæsner havde tilbragt dagen på vores nye insted, Espresso House i Aalborg. Sophie iført en fiks lille sømands/soldragt i rød/hvide striber, masser af solcreme og hat, farmand i shorts og et af hans utallige solbriller. Sådan havde de shoppet sig igennem Aalborgs gader og som sagt "gjort cafeerne". Jeg kan lige se de sukkende kvinder for mig. Der har været utallige slimspor i gaderne.
Sophie spillede i øvrigt noget så kostbar da jeg kom hjem. Smilede stort til mig, men tog sig så i det og lod absolut som om jeg var luft. Da jeg tog hende op, drejede hun hele tiden hovedet demonstrativt væk. La la la la, mor er her ikke. Hun tøede nu snart op, og mor var snart en af de bedste i verden. Det er kun godt - vi var trods alt to om at lave hende! :-)
Vi har i øvrigt fået luksus-vuggestuepladsen til hende. Børnehuset Tiziana siger ja tak og velkommen til prinsessen 6. august, og det er virkelig et fedt sted. Vi var forbi forleden, Sophie charmede som altid mens vi andre inspicerede. Alt til UG, overskudsagtige pædagoger og masser af plads. Nu mangler de nybagte forældre så bare at finde en løsning på du-bringer-jeg-henter-problemet. Jeg piller allerede nu nervøst ved perlekæden, for er man monstro en dårlig mor fordi ens datter er længe i institution hver dag? Bliver man en bedre mor hvis man henter hende en halv time tidligere? Eller hvad? Hvis hun nu er glad for at være der? Skal jeg gå ned i tid for at få tingene til at hænge sammen (i en periode) - selvom jeg ikke selv ville være glad for det? Er en god mor en tilstedeværende mor eller en glad mor?
Et eller andet sted kender jeg svaret. Men måske behøver jeg slet ikke sige det højt, for det skal nok løse sig. It's a miracle.

Ha! Alle disse mange tanker har efterhånden lavet et garnnøgle af løse ender, som nu fint triller hen ad mit mentale, blankpolerede gulv. Ud falder en fin lille tråd, som handler om Sophie. Jeg har nemlig glemt at fortælle dagens virkelige overraskelse [trummevirvel]: Sophie har fået sin første tand! Altså, foreløbig er den bare en lille, spids række i undermunden, men de er brudt igennem. På vej fremad, opad, til et brugbart tandsæt formentlig og forhåbentlig til stor glæde for damen. Tænk bare at kunne gnave sin første gulerod!
Prinsessen er også begyndt at pludre rigtigt. Sundhedsplejersken spurgte os i mandags, om hun var begyndt? Nej nej, svarede forældrene. Masser af larm, men ingen ga ga gu gu. Det gør hun nu. Hun har sin egen plan, den kære. Snakker som en sindssyg, kravler fremad udelukkende når der virkelig er noget, der lokker - og spiser som en sømand. Meget, svinende og gerne med sovs på. Fars pige.

Specs pt er i øvrigt:
8600 kilo - øh, 8,6 kilo, hun er ikke nogen elefant
75 cm lang
44 cm hovedomfang