mandag den 21. maj 2007

Seje Onkel

Mads er i byen!
Onkel Mads skulle på kursus på en af Aalborgs 2 (!?) kaserner - og så kunne han jo lige så godt bo hos os. Pt består menuen også af dansk husmandskost, så på den måde er det ikke så forskelligt. Meeen jeg bilder mig ind at sengen er bedre og underholdningen mere...underholdende. Og så er der jo det med vasketøjet!
Mads bor for tiden i Varde sammen med 2 andre gutter + en hund. Hunden skal Mads nok tage med i sin aftenbøn, for den har uden tvivl æren for, at han i dag ikke vejer på den forkerte side af 0,1 ton. De spiser godt og meget, de tre herrer - efter eget udsagn er Mads blevet en ørn til at lave opbagt brun sovs og desserter med fløde i. Hmm!
Han havde glædet sig til at komme på kost heroppe et par uger, for vi plejer da at spise en del grønt, fisk og lignende tösenfutter. Sorry! Sophie sætter altså også sit præg på menuen. Sjovt nok foretrækker en stor del af Danmarks befolkning stadig gammeldags husmandskost; børn, gamle og Pia K-vælgere. Mad, som ikke kræver for meget af smagsløgene eller tyggemusklerne. Det er nu mest det sidste, der er Sophies problem. Hun ville så gerne, men kan ikke rigtig endnu. Derfor står den på boller i karry, kogt kylling i asparges og spaghetti med kødsovs. Ok, det sidste er vist ikke rigtig dansk husmandskost, men måske en moderne version?
Men selvom kosten er barnemad, hygger onkel sig vist alligevel. Sophie gør i hvert fald!
Onkel Mads er nemlig megasej. Han kan knipse med begge hænder på én gang, lave lyde med munden og fløjte. Mange slags lyde! Sophie sidder helt stiv, med åben mund og bare lytter. Ind i mellem hviner hun begejstret, vifter med benene og glor så igen. For hun følger virkelig med: Hvad gjorde han nu? Hvordan gjorde han det? Gør det lige igen, onkel!
For et lydafhængigt barn er det altså lige sagen med sådan en omvandrende jukeboks. Hun glemte helt at spise i går, kom først i seng lidt før 9, og vågnede kæk klokken 6. Onkel Mads var temmelig sovende på det tidspunkt, så Sophie småslumrede lidt videre. Jublen ville ingen ende tage, da hun endelig fik lov til at vække ham. Så kan I tro, hun rokkede fra side til side.
Gør det igen, onkel Mads!

1 kommentar:

Fru Flindt Kreiner sagde ...

Ej, jeg ville ønske, at vi alle tre kunne være samlede. På den anden side ved I jo godt at jeg har svært ved at holde mig fra yndlingsemne nr. 1, så det er måske bedre, at vi ses, når the-person-on-question er der selv - så er jeg ikke så desperat efter at fortælle om ham. Og det skal jo handle om Sophie! :-)